
| Natkirken er baseret på frivillige. Kontakt os hvis du vil til en samtale, helst fredag mellem 12 og 16 | Natkirkepræsten. mobil telefon +45 20 58 28 35 eller pastor@natkirken-odense.dk |
| Forside | Elementer i Natkirken |
Om Natkirken |
![]() | - Christina Mertz Fundrup født 1971. Kandidat fra Aarhus Universitet, Pastoralseminariet i København. Har arbejdet som teologisk medarbejder i Natkirken i Domkirken i København. Ansat som Natkirkepræst ved Skt. Knuds Kirke/Domkirken i Odense og som sognepræst ved Hans Tausens Kirke. Min erfaring med Natkirken er, at der er meget brug for den i dagens Danmark som et supplement til den almindelige søndagsgudstjeneste. Her kan man komme som man er og man behøver ikke at indgå i en menighed i klassisk forstand. Desuden behøver man ikke benytte præsten som mellemled til Gud. I Natkirken er man selv ansvarlig og står direkte overfor det religiøse man finder i kirken. Det er altså ikke Natkirkens opgave at presse et bestemt gudsbillede ned over kirkegængerne - hverken i den almindelige kirkegang eller i sjælesorgssamtalerne. Hvis man opsøger mig som sjælesørger vil man erfare, at jeg sagtens kan tale om andet end trosspørgsmål. Jeg er dog samtidigt dybt forankret i den protestantiske kristendom. Jeg tror på Gud sem en levende, skabende og opretholdende Gud. En Gud der i allerhøjeste grad er til stede i menneskers liv, - i og udenfor kirken. Jeg er meget interesseret i den økumeniske bevægelse, dvs. den tværkirkelige samtale, hvor man lærer af hinanden og lytter til hinanden. Desuden mener jeg, at der er utroligt smukke og glemte skatte at finde i den gamle oldkirkelige kristendom, så som kristen meditation, ritualer og traditioner. Natkirken skal gerne være et mix af den gamle tradition og nye ideér. Kristendom er ikke en stivnet størrelse, men skal fortolkes, fornys og leves. Yderligere læsestof: Nattens kirke og nutidig trospraksis. (download dette PDF-dokument) | |
![]() | - Facebook Bliv venner med Natkirken i Odense Domkirke på facebook hvor du løbende vil blive informeret om fremtidige arrangementer. | |
![]() billede: Leif Vitus Olander Hansen | - Rummet. Skt. Knuds Kirke er bygget i gotisk stil og fremstår som et "rent" rum med meget højt til loftet. Når mørket falder på bliver stemningen intim på grund af den dæmpede belysning og de mange starinlys. I Kirkens venstre side finder man en lysglobe og et afgrænset rum med et lille alter og et krucifiks. Hvis man har behov for noget mere hulepræget, kan man gå i krypten (under alteret) hvor hvælvingerne skaber et arkitektonisk smukt rum. | |
![]() | - Reflektion. Natkirken er en dynamisk kirke, der gerne skal udvikle og forny sig fremover. Derfor er det vigtigt for Natkirken i fremtiden at modtage kirkegængernes reflektioner over Natkirken og oplevelserne ved at bruge Natkirken. Send e-mail til pastor@natkirken-odense.dk. |